fbpx

FAQ

Forside » FAQ

Hvad er Valdefar Studio?

Valdefar Studio er en virksomhed, der leverer grafiske ydelser med særligt fokus på illustration og animation. Det betyder, at vi tilbyder en bred vifte af grafiske løsninger, der alle indeholder illustrerede og tegnede elementer i kommunikationen.

Valdemar Alfred, som driver Valdefar Studio, har en reklameuddannelse og en baggrund som bladtegner. Han fokuserer derfor især på illustrerede løsninger med en skarp kommunikativ og kundebaseret tilgang.

Valdefar Studio - Illustration og animation

Valdefar startede oprindeligt som en webtegneserie i 2012, som i årene 2014-16 udkom i den landsdækkende avis, Metroxpress.

I 2018 blev vi registreret som virksomhed i CVR-registeret under navnet Valdefar (CVR. 39087804), og i 2023 skiftede vi navn til Valdefar Studio, for at rumme de mange forskellige grafiske og kreative løsninger, vi kan levere.

Hvem er Valdefar?

Valdefar Studio drives af Valdemar Alfred (f. 1990). Valdemar har en baggrund som bladtegner fra avisen Metroxpress i årene 2014-16, har været medlem af Danske Bladtegnere siden 2015, og er reklameuddannet fra uddannelsen Kreativ Kommunikation på DMJX i 2017, med efterfølgende arbejde som art director på reklamebureauet Marketsquare i året efter.

Hvem er Valdefar?

Valdemar har haft Valdefar Studio som fuldtidsbeskæftigelse siden 2018, og har tegnet striber og satire på valdefar.dk siden 2012.

Navnet ‘Valdefar’ er et gammelt kælenavn, som først blev brugt til de satiriske striber, i avisen og siden i firmanavnet Valdefar Studio.

Hvilke ydelser leverer I?

Valdefar Studio leverer grafiske løsninger med et særligt fokus på illustration og animation. Det vil sige, at vi laver mange forskellige typer grafik, men alle har til fælles, at de indeholder illustrerede, altså tegnede elementer, som bruges til at kommunikere med. Valdemar Alfred, som står bag Valdefar Studio har en baggrund som bladtegner, og har derfor dette særlige fokus på illustrerede løsninger.

Illustration & bestillingsarbejde – Infografik

Blandt nogle af de services vi leverer, kan nævnes:
Infografik
Illustrerede guides
Artikelillustrationer
Animationer
Explainervideoer
Illustreret videnskab

Du kan se alle vores services lige her.

Hvordan er processen?

Alle vores projekter har en stærk, kundebaseret tilgang, hvor vi altid starter med en grundig afdækning af kundens behov. Dette formuleres derefter til en konkret brief, der fastlægger rammerne for resten af opgaven. Illustration proces & forløb

Når den indledende brief er på plads, leverer vi løbende skitser og idéer til kundens godkendelse. Når alle skitserne er blevet godkendt, håndterer vi alt fra rentegning og farvelægning til grafisk arbejde, animation og mere, alt afhængigt af opgavens karakter.

Vi anser først en opgave som fuldstændig afsluttet, når kunden er tilfreds, og dette afspejler sig også i vores positive anmeldelser.

Du kan læse mere om vores arbejdsproces her.

Hvilke programmer bruger I?

Valdefar Studio arbejder med en bred vifte af værktøjer og programmer, og stræber altid efter løbende at opretholde kendskabet til de nyeste værktøjer og tendenser inden for den grafiske branche.

Skitsering og idégenerering foregår typisk altid uden for det digitale univers, med ganske almindeligt papir og blyant, da den bedste kreativitet typisk er mere fri og uhindret, når processen foregår uden for den digitale verdens rammer.

Kan man leve af at tegne?

Efterfølgende skitsering, rentegning og farvelægning sker normalvis på iPad Pro i programmet Procreate.

Efterbehandling af alle illustrationer sker typisk i Adobe Photoshop og Adobe Illustrator på computeren.

Grafisk opsætning og layoutarbejde foregår herefter normalvis i Adobe InDesign.

Animation foregår normalt i Adobe After Effects, mens SVG-animationer til onlinebrug laves med SVGator.

Kan jeg få et tilbud?

Du kan altid få et godt tilbud på dit grafiske projekt – vi anbefaler at du først kaster et blik på de forskellige ydelser vi tilbyder her, eller på vores landingsside.

Valdefar Studio proces: 2. Tilbud

Hvis du allerede har en klar idé om, hvad du gerne vil have produceret, kan du kontakte os direkte her i bunden af siden

Hvad koster det?

Prisen på et grafisk projekt kan variere meget, afhængigt af hvad der skal produceres og hvor omfattende det er.

Hvad koster en bil?

Ligesom man kan spørge: “Hvad koster en bil?” vil svaret være: “Det afhænger af, om du vil have en Kia eller en Ferrari.” Både Kia og Ferrari laver gode biler, men de er designet til forskellige formål og målgrupper. Hvis du ønsker en hurtig bil, der laver støj og tiltrækker opmærksomhed, skal du forvente at betale en højere pris. Hvis du blot har brug for et transportmiddel for at komme fra A til B, kan en mere beskeden personbil være tilstrækkelig.

Pris på grafik

De typiske faktorer, der påvirker prisen på dit grafiske projekt hos Valdefar Studio, inkluderer blandt andet:

• Skal der laves illustrationer (uden bevægelse) eller animation (med bevægelse)?
• Hvor mange leverancer drejer det sig om? (antal illustrationer/film)
• Hvor lang skal din animation være?
• Hvor komplekse er de motiver, du ønsker?
• Hvilken stil ønsker du? Simpel eller mere detaljeret?

Kontakt os

Alle disse spørgsmål kan vi hurtigt afklare i et kort møde eller telefonopkald, og derefter vil du modtage et fast, uforpligtende tilbud på din opgave. Du er altid velkommen til at kontakte os her.

Hvad er historien bag?

Webtegneserie

Valdefar begyndte som en simpel, illustreret webtegneserie på Blogger i 2012. Serien blev skabt af Valdemar Alfred, og det gennemgående tema var illustrerede, satiriske betragtninger om alt fra teknologi og sociale medier til politik, samfundsanliggender, hvepse og kødsovs.

Tegningerne blev skabt med en almindelig computermus i Microsoft Paint og var primært en fritidsbeskæftigelse, der skulle vise sig at blive det første skridt ind i en grafisk karriere.

I 2014 gik en stribe om spaghetti med kødsovs viralt på Facebook og fik over 125.000 visninger på den gamle Blogger-platform. Dette øgede interessen for resten af siden, og mange fans begyndte at følge især Valdefars Facebook-side.

Metroxpress

Opmærksomheden førte til en henvendelse fra den daværende gratisavis Metroxpress, der på det tidspunkt var Danmarks mest læste avis. Valdefar blev en fast del af avisen med satiriske tegninger om sociale medietrends fra 2014 til 2016.

I årene fra 2016-17 blev siden inaktiv, da Valdemar havde travlt med studier og senere med et fuldtidsjob på et reklamebureau.

Siden blev genetableret med nyt design, nye striber og et nyt univers i 2017. I 2018 blev virksomheden Valdefar registreret for første gang i CVR-registeret.

Fuldtidsarbejde

Siden 2018 har Valdefar Studio fungeret som et grafisk bureau på fuld tid og har leveret illustrerede og animerede løsninger til en bred vifte af store og små kunder, herunder Alm Brand, FOA, Meyers, Radikale og mange andre.

I 2023 ændrede Valdefar både logo og navn til Valdefar Studio for at fokusere på den brede vifte af grafiske og illustrerede løsninger, som vi kan tilbyde.

Hvad laver en illustrator?

En illustrator er i vores terminologi en mellemting mellem en kunstner og en håndværker. Illustratoren skaber visuelle repræsentationer af ideer, koncepter, historier eller information typisk gennem tegnede billeder og grafik – også kendt som illustrationer, deraf navnet.

Hvilken type arbejde?

Illustratorens arbejde kan omfatte alt fra illustrationer til bøger, aviser, reklamer, plakater, websites og meget andet. Illustratorer bruger deres kreativitet og tekniske færdigheder til at bringe koncepter til live og formidle budskaber på en visuelt interessant måde.

Analog/digital illustrator

Nogle illustratorer arbejder meget analogt, dvs. med gode gammeldags værktøjer som blyant, tousch, maling, papir og lærred. I nyere tid er mange illustratorer begyndt at arbejde mere og mere digitalt, og frembringer illustrationer ved hjælp af software på computeren. Mange bruger en kombination af disse to, og det gør vi også hos Valdefar Studio.

Hvad laver en grafiker?

Grafikere og illustratorer arbejder begge inden for det kreative og grafiske arbejdsfelt. Mens illustratoren er mere specialiseret i at skabe figurer og illustrationer, fungerer grafikeren typisk mere som generalist og håndterer en bredere vifte af grafisk design og produktion. Dette kan omfatte opgaver som logodesign, brochurer, websider og emballagedesign blandt meget andet.

Der er imidlertid et stigende overlap mellem de forskellige roller i den kreative og grafiske branche, og i dag ser man ofte grafikere varetage illustrationsopgaver, samt illustratorer der omvendt laver mere bredt, grafisk arbejde.

Hos Valdefar Studio er vores primære fokus på illustrative og animerede opgaver, men vi kan også tilbyde forskellige grafiske tjenester som en del af en større pakke.

Hvad laver en animator?

Hvor er jeres handels-betingelser?

Hvor er jeres privatlivs-politik?

Du kan finde vores privatlivspolitik lige her.

Papirer

Vidste du, at?

Papirer
Folk husker kun 10-20 % af skreven/talt information, mens de husker 65 % af visuel information.
Billeder bearbejdes mellem 6 og 600 gange hurtigere i hjernen end tekst.
Indlæg på sociale medier, som inkluderer billeder har 650 % større engagement end med ren tekst.
Papirer

Vidste du, at?

Papirer
Folk husker kun 10-20 % af skreven/talt information, mens de husker 65 % af visuel information.
Billeder bearbejdes mellem 6 og 600 gange hurtigere i hjernen end tekst.
Indlæg på sociale medier, som inkluderer billeder har 650 % større engagement end med ren tekst.
Papirer

Vidste du, at?

Folk husker kun 10-20 % af skreven/talt information, mens de husker 65 % af visuel information.
Billeder bearbejdes mellem 6 og 600 gange hurtigere i hjernen end tekst.
Indlæg på sociale medier, som inkluderer billeder har 650 % større engagement end med ren tekst.
Valdefar logo 2023 Få et tilbud
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

5.0
js_loader
5.0
js_loader