Hvorfor infografik?
Har du et komplekst budskab, der skal formidles visuelt med infografik?
Lange tekster, rå data og Excel-diagrammer er dødsyge, svært forståelige og grafisk uinteressante. I stedet kan du få omsat de vigtigste pointer fra dit datasæt til en fængende infografik med illustrationer.
Her dannes et hurtigt overblik over temaet, og tegningerne indbyder læseren til at gå på opdagelse i indholdet og forstå sammenhængene.
Infografik som tegneserie
Tegneserier og små striber er et undervurderet men vildt effektivt format, til at formidle informationer på en grafisk interessant måde. Og så egner det sig tilmed uhyre godt til sociale medier som Instagram og Facebook! Inddelingen i paneler gør infografikken let for læseren at navigere i, og illustrationerne gør indholdet mere visuelt interessant. Valdefar Studio leverede i 2020 og ’21 infografiske tegneserier til Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med de nye vacciner mod COVID-19, og har desuden leveret infografik til Forbrugerrådet TÆNK.
Klassisk infografik
“Klassisk” infografik består typisk af rene sorte stregtegninger, evt. med en sekundærfarve, hvor enkle illustrationer og tekst i samspil med pile og forklarende streger giver et letforståeligt overblik over et givent emne. Denne type grafik er typisk rigtig god til at forklare brugsvejledninger til eksempelvis en app eller en service, eller om den bagvedliggende filosofi bag en virksomhed. Den klassiske infografik kan også blive animeret til en såkaldt speed drawing video.
Valdefar Studio leverer løbende infografik til webbureauet Webamp, og har tidligere leveret infografik til bl.a. Forbrugerrådet TÆNK, Erhvervshus Hovedstaden.
Infografik på skilte
Grafikken er oplagt til brug på skiltning ved events, koncerter, festivaler, og lignende. Her er der ofte behov for at få formidlet en masse praktisk information om wayfinding, toiletforhold, mad & drikke, mm. Her er det stort set umuligt at formidle informationen i ren tekstform, da du ikke får de besøgende til at stoppe op og læse et rent tekstskilt. Derimod vil et skilt med infografik straks være både mere indbydende at se på, og lettere at forstå.
Valdefar Studio har tidligere leveret infografiske skilte til Apple Flower Festival, Meyers på Roskilde Festival og Grab’n Go Burgers på Reffen.
Infografik som flowchart
Et såkaldt flowchart er en klassisk type grafik du garanteret kender, hvor man som læser bliver mødt af en række spørgsmål – typisk ja/nej-spørgsmål – hvorefter man så følger en række pile ned gennem grafikken, alt efter hvad man svarer på spørgsmålene. Formålet med et flowchart er typisk at give en hurtig guide til hvordan man skal handle på en konkret problemstilling, alt efter ens specifikke forhold.
Valdefar Studio har tidligere leveret flowcharts til webbureauet Webamp og Forbrugerrådet TÆNK.
Fagbøger og artikler
Illustreret grafik er også nyttigt, når du skal forklare noget mere teknisk, eller stof som kræver indførsel i en masse faglig terminologi. Fx hvis du sælger droner, og skal forklare dine kunder om reglerne for droneflyvning i Danmark, som i dette eksempel, der er en del af en serie Valdefar Studio har tegnet for droner.dk.
Infografik som animation
Speed drawing video eller whiteboard-animation er et format, som du måske er stødt på før. Man ser typisk en hånd der tegner på en hvid flade, mens en voice over fortæller en historie eller forklarer om et bestemt emne, lidt ligesom i en explainervideo. Speed drawing er blevet populært på bl.a. Youtube, hvor brugerne fortæller deres historier med tegninger til.