Valdefar Studio samarbejdede i 2019 med Grab’n Go Burgers om en stor, illustreret burger guide.
Grab’n Go Burgers langer hver sommer saftige burgere over disken på Refshaleøens populære streetfoodområde, Reffen. Her skulle Grab’n Go Burgers have lavet et stort værk, som både skulle være informativt overfor kunderne, men samtidig også underholdende, så man har noget at kigge på, mens man står i kø.
Burger guide på pladetryk
Løsningen blev en 2,4 x 2,6 m stor tegneseriestribe som blev trykt på krydsfinér og monteret ved siden af kasseområdet. Striben hed “Burger 101” og handler om do’s and don’ts, når man skal spise burger.
Burger guide som illustration
Mere end burger guide
Selve striben på den store plade i krydsfinér var fortrinsvis dekorativ og tjente til at give de besøgende noget at se på, mens de ventede i kø på deres burger.
Men ud over selve burger guiden, blev der også udarbejdet grafikker til topskilte og A-skilte i boden, hvor Grab’n Go Burgers kan vise deres udvalg på en lækker, illustreret måde, for at vække kundernes appetit, og inspirere dem til at vælge hvad de vil have.
»Valdefar leverer superfede resultater – vi har brugt ham flere gange, og kommer helt sikkert til at bruge ham igen.«– Jonathan Cohen Wolff, Ejer, Grab’n Go Burgers
Fik tegnet egen font
For at give Grab’n Go Burgers skiltning et helt unikt, visuelt udtryk, tegnede vi en custom font helt fra bunden til brug i al skiltningen og øvrigt materiale. På den måde spillede teksterne også helt optimalt sammen med illustrationerne, så det hele fik et flot, illustreret udtryk.