fbpx
Droner.dk logo
Illustration & bestillingsarbejde – Regler & fagbegreber

Tekniske illustrationer

Valdefar.dk har siden 2018 samarbejdet med Droner.dk om udarbejdelse af en række tekniske, informative illustrationer til både web og tryk. Droner.dk er Danmarks største forhandler af droner til private og erhverv. Foruden salget af selve dronerne, tilbyder de også kurser, blogindlæg og fagbøger om droneflyvning, hvor illustrationerne indgår.

Samarbejdet startede med en artikel om reglerne for droneflyvning i Danmark i 2018, og har sidenhen udviklet sig til også at blive brugt i 2 trykte fagbøger.

Forklarende illustrationer til blogindlæg

Regler og fagbegreber

Illustrationer er nyttige, når du skal forklare noget teknisk, eller stof som kræver indførsel i en masse faglig terminologi, fx hvis du skal forklare om reglerne for droneflyvning i Danmark.

Illustrationerne for Droner.dk er fortrinsvis blevet brugt digitalt, men er sidenhen også blevet udgivet i 2 fagbøger om droneflyvning.

I fagbøger

Når man udgiver en fagbog, som skal henvende sig bredt, og ikke blot til eksperter inden for feltet, er det alfa og omega, at man får udarbejdet nogle iøjnefaldende, let afkodelige illustrationer, til at hjælpe læserens forståelse af indholdet på vej.

Tekniske illustrationer til fagbøger

Stil & tonalitet

Kunden havde et ønske om at ramme en balance mellem et udtryk som signalerede professionalisme og troværdighed, men samtidig også med noget liv i stregen, og en vis portion humor, så det ikke blev for kedeligt.

Derfor valgte vi at beholde den cartoony streg, som oftest kendetegner Valdefar.dk, men uniformerede hele universet i Droner.dks blå nuancer, og holdt den øvrige farvepalette så stram som muligt.

»Flot, kreativt og humoristisk arbejde! LANGT over mine forventninger – der i forvejen var høje! Det som jeg særligt har været tilfreds med, udover selvfølgelig humoren og æstetikken, er det, at Valdefar faktisk har brugt noget tid på at sætte sig ordenligt ind i emnet. Det afspejles tydeligt i figurerne, der hiver det hele op på et ekstra højt niveau.«
– Frederik Skøt, adm. direktør, Droner.dk

Hør mere, eller få et tilbud på tekniske illustrationer:

Google anmeldelser
5.0
Baseret på 38 anmeldelser
×
Blogillustrationer & grafik – Webamp 2018 text Arkivet Explainers – Informations Medieskole 2018