fbpx
Bogillustrationer for Forsvaret

Illustrationer om førstehjælp

I slutningen af 2022 hjalp Valdefar Studio det danske forsvar med at udarbejde en række illustrationer til brug i deres materialer om førstehjælp.

Illustrationerne skulle hjælpe med at tydeliggøre forklaringen af forskellige førstehjælpsøvelser, og materialet var først og fremmest beregnet til brug i en intern bog til værnepligtige og andet personnel.

Motiverne spændte over en række forskellige situationer, herunder både kvælning, akut blødning og kraniebrud, men også emner som diabetes.

Se flere detaljer om projektet her på siden.

Forsvaret
“Valdefar Studio arbejder yderst professionelt og med kunden i fokus.”
  • Stefan Koust Hansen, kursusleder og underviser, Forsvaret

Drabelige billeder

På grund af temaets voldsomme natur endte illustrationerne naturligvis med at være ganske drabelige og tiltrak opmærksomhed på kontoret. Men heri ligger faktisk en af styrkerne ved brugen af illustrationer:

Ud over at illustrationer ofte er lettere at afkode hurtigt på grund af deres ikoniske karakter, kan de også være nyttige i situationer som denne, fordi et fotorealistisk billede af samme situationer kan være alt for voldsomt at se på. Her giver illustrationen en visuel afstand, der gør det mindre ubehageligt for læseren at se på.

Skitser & rentegning

Som altid begyndte vi samarbejdet med grundigt at nærlæse Forsvarets brief, og fik overblik over de præcise situationer, der skulle illustreres.

Hernæst tegnede vi lynhurtige skitser med forslag til motiverne, som vi sendte til godkendelse. Nogle af dem skulle justeres lidt, nogle laves helt om, mens andre var nærmest klar til rentegning. Her justerede vi løbende i samarbejde med kunden, indtil alle skitser var godkendt.

Efter endelig godkendelse blev projektet færdiggjort i samarbejde med Sanne Cecilie Larsen (freelancer, Valdefar Studio), der stod for rentegning og farvelægning af flere af elementerne før endelig grafisk opsætning.

Valdefar logo 2023 Få et tilbud ↓
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
5.0js_loader×
Du kan også skrive til mail@valdefar.dk
Eller ringe på tlf +45 60565328
Faktaark om cykling – Vejdirektoratet 2022 text Arkivet Science illustration – DTU 2021
5.0js_loader×