Hvad er wall art?
Wall art er en fællesbetegnelse for en række forskellige typer vægdekorationer. I modsætning til traditionel vægudsmykning er wall art enten malet eller trykt direkte på væggen. Dette giver ofte et mere råt og legende udtryk end eksempelvis billeder i rammer, som ser mere “pæne” og organiserede ud.
Wall art ses typisk brugt i virksomheder, institutioner og kontorlandskaber for at bringe liv ind i arbejdsrummet. Mange virksomheder værdsætter at have wall art i receptionen, kantinen eller på en endevæg i et åbent kontorlandskab.
Se mere på denne side.
Gå direkte til ↓
Wall art på tryk
Den mest effektive, hurtige og omkostningseffektive form for wall art, er at få udarbejdet en digital illustration, som efterfølgende trykkes digitalt og monteres på væggen. Dette kræver nemlig ikke et langt og møjsommeligt arbejde med at stå og male illustrationer direkte på væggen, som ofte kan tage mange dage, og desuden kræver transport, ophold og materialer.
En anden fordel ved denne metode er desuden, at enkeltmotiverne fra illustrationen allerede eksisterer digitalt og let kan fritlægges og benyttes på fx webside, sociale medier, mv.
Vægmaleri
Hvis man ønsker et mere autentisk og råt udtryk i sin wall art, kan man også vælge at få udført det som et klassisk vægmaleri. Her tegnes og males illustrationerne direkte på væggen med pensler og/eller maling.
Dette giver et langt mere råt, analogt og “kunstnerisk” udtryk end ved digitaltryk. Alt, hvad der laves i hånden, vil altid have små skønhedsfejl, men disse er netop med til at give vægmaleriet sit karakteristiske “ægte” udtryk.
Vægmalerier er normalt en dyrere og mere tidskrævende løsning end trykt wall art, fordi det ofte kræver både længere arbejdstid, materialer og eventuelt også transport.
Processen efterfølgende
Uanset om man får lavet sin wall art som tryk, på banner eller som et traditionelt vægmaleri, kan man med fordel vælge at bruge mere af grafikken i sin kommunikation efterfølgende.
Enkelte elementer fra kunstværket kan trækkes ud og fritlægges, så de kan benyttes i alt fra brochurer, plakater, websider eller sociale medier. På denne måde dannes der også en tydelig, rød tråd i ens visuelle udtryk – både digitalt, på tryk og i virkelige rammer på kontoret.
FAQ om wall art
Hvad er wall art?
Begrebet ‘wall art’ dækker over forskellige typer vægdekorationer. I modsætning til traditionel vægudsmykning er wall art enten malet eller trykt direkte på væggen.
Wall art bruges ofte i virksomheder, institutioner og kontorlandskaber for at bringe liv ind i arbejdsrummet, hvor de bl.a. findes i receptionen, kantinen eller på kontoret.
Er wall art det samme som et vægmaleri?
Ja, teknisk set er det bare det engelske og danske udtryk for det samme fænomen. I vores terminologi dækker “vægmaleri” dog over en mere traditionel udførsel, hvor man maler eller tegner direkte på væggen, i modsætning til at trykke det digitalt.
Kan wall art både laves udendørs og indendørs?
Ja, det kan det sagtens.
Udendørs wall art stiller dog typisk højere krav til udførelse, valg af materialer, osv., da værket skal være vejrbestandigt og kunne modstå regn, vind, sne, stærk sol, osv. Og uanset hvad, vil et udendørs vægmaleri altid blive slidt hurtigere over tid end et indendørs.
Hvor er det godt at bruge wall art?
Wall art er typisk godt at benytte i virksomheder, institutioner, skoler, kontorer og andre steder, hvor der ønskes et visuelt stimulerende arbejdsmiljø.
Det kan for eksempel være:
· I receptionen
· I kantinen
· På gangen
· På endevæggen i et åbent kontorfællesskab
· I en aula/hal
Hvad koster wall art?
Prisen på wall art afhænger af flere faktorer, herunder:
· Hvor stor er væggen, der skal dekoreres?
· Skal der dekoreres flere vægge?
· Hvor omfattende er illustrationen, der skal laves?
· Skal det laves digitalt på tryk, på banner eller males direkte på væggen?
· Skal der inkluderes efterbehandling og eksport af elementerne fra kunstværket til anden brug?
Du er altid velkommen til at kontakte os for et tilbud.
Hvordan laves wall art?
Wall art og vægmalerier kan overordnet set udføres på 3 måder:
· Der tegnes en digital illustration, som trykkes og monteres på væggen
· Der tegnes en digital illustration, som trykkes på et banner
· Der tegnes/males direkte på væggen med tousch og/eller maling
Den rigtige løsning for dig, afhænger af ønsker og behov til materialet. Kontakt os for at høre mere.