§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. NIX. Valdefar præsenterer: 5 udtryk du skal holde op med at bruge – lige nu! valdefar.dk
1. "Vigtigt". Folk skal holde op med at bruge ordet vigtigt, om ting, som overhovedet ikke er vigtige: "Åååh! Carsten har købt flere bajere! Hvor er det vigtigt, mand!" Fandeme nej!
Det er kraftedeme ikke vigtigt, at Carsten har købt bajere. Hvad helvede skulle det forestille at være vigtigt for? Miljøet? Verdensfreden? Næ.
Det er IKKE vigtigt, når Carsten henter bajere. Det er det heller ikke, når Kenny henter bajere. Det er aldrig vigtigt, når NOGEN henter bajere. Her er nogle ting du kan sige i stedet: Fedt. Dejligt. Lækkert. Herligt. Prægtigt. Mægtigt. Svedigt.
2. "Stilet". Har du nogensinde set sådan en steroidepumpet technokriger skrive sådan her til sin kammerat på Facebook? Brian Kennedsen: wow du ser stillet ud bro. Vent... hvad??? Ser han "stillet" ud? Hvem helvede har så stillet ham dér, om jeg må spørge?
"Hallo, han prøver jo ligesom nok, at stave til "stilet", din arrogante narrøv." Stilet? Medmindre du taler om en sko med stilethæl eller en lille, smal dolk.
Så findes der altså slet ikke noget ord på dansk, der hedder "stilet" – og da slet ikke et tillægsord, din glatnakke. Næste gang du skal komplimentere din homies nye Nike Shox, så prøv i stedet med: Smart. Stilfuld. Elegant. Flot. Cool. Sej. Smagfuld.

Valdefars Nyhedsbrev

Få de nyeste striber direkte i din indbakke!


3. "Damen". Her er en ægte klassiker. Sig goddag til en karseklippet teenager, der siger sådan her: "Æææh, jeg kan sgu ikke i aften, drenge, jeg skal hjem til damen!"
Ej, stop nu. Din bedre halvdel går i tiende klasse, bor hjemme hos sine forældre og har lige fået 00 i skriftlig dansk. Synes du virkelig selv, at 'damen' er en passende beskrivelse? Hvis du endelig skal bruge bøvet provinsslang, så gå dog all in med noget rigtig sexistisk og nederen, som fx: Kranen, bivognen, modstandsbevægelsen, varanen, kontroltårnet, dragen eller indenrigsministeren.
Så kan hun til gengæld kvittere med at kalde din blege røv for: Vatpikken, bumsen, tøffelhelten, sofakongen, klæberen, vedhænget eller den erektilt udfordrede.
4. "Genialt". Folk er blevet alt for lemfældige i deres omgang med ordet "genialt". Der er kraftedme ingen grænser for, hvad der kvalificerer sig til at være en genistreg efterhånden. Jeg har engang set følgende samtale udspille sig på Facebook: Tonny Larsen: Gid din røv må klø og dine arme være for korte! Trine Jensen: OMG HAHAHA du r genial, Tonny!
What? For det første er den joke så gammel, at jeg tror min oldemor engang pissede i bukserne af grin over den i ballongyngerne, mens vi stadig var besat af tyskerne – og for det andet er det ikke sjovt, og da slet ikke genialt. "Und dann sagte ich: Lass deinen Arsch jucken und deine Arme sind zu kurz!” ha! ha! hA hA hA! Ich pisse jetzt meine Hose!
Jeg har også engang overhørt denne ordudveksling et sted i nærheden af Nytorv: "Gæt hvem der har skaffet billetter til Magic Mike i CineMaxX i aften?!" "No way! Girl, du er jo genial!" Hvordan helvede
... kan du i ramme alvor mene, at det kræver intet mindre end et regulært fucking geni, at trykke på nogle knapper på din telefon, og betale 185 kr. plus gebyr for to billetter til halvanden times mandestrip på film, din hest!? Som tommelfingerregel, kan du stille det sådan her op: Kan du huske den der abe på YouTube, der kneppede en frø i munden?
Hvis den kan trænes til at gøre det du taler om – så er det sgu nok ikke genialt. Det du i virkeligheden prøver at sige, er nok nærmere noget i retning af: Smart, velinformeret, vidende, begavet, kløgtigt.
5. "Passion". Vi bliver simpelthen nødt til at holde op med at drive rovdrift på et lille udsnit af sproget, og i stedet prøve at udvide vores ordforråd en smule. Ellers går der ganske enkelt inflation i lortet, og vi bliver allesammen dummere som folkefærd. Passion, vigtigt, genialt, fantastisk.
Hvis man er en 19årig knægt der søger job som kasseassisten i Netto; skal man så virkelig skrive, at man har en "passion for god kundeservice" i sin ansøgning? Eller burde man måske bare være bundærlig og skrive sådan her i stedet: "Yo, Netto. Har brug for penge til bajere og hash. Anton." Der er kraftedeme ikke nogen født efter 1980, der har en passion for noget som helst. Vi har fået for meget Netflix, smartphones og YouTube til nogensinde at kunne mønstre den nødvendige koncentration, det kræver at have et passioneret forhold til noget.
I gamle dage var de fleste tvunget til enten at lave et eller andet nederen og opslidende fjorten timer i døgnet, som f.eks. at pløje marken eller side ved samletbåndet, til de faldt om: "Fuck, hvor er det her bare fucking nederen!" "Det her er satanedeme ogsaa nederen!"... men i den smule fritid de havde, var der ikke en skid at lave, andet end at male klatmalerier, skrive operaer eller lege med radium, så derfor blev de f.eks. til:
Leonardo Da Vinci eller Mozart eller Marie Curie. Tre GENIER med en PASSION. I modsætning til:
To BUMSER med en HOBBY. "Ræk mig lige bongen, Per." "Orker det ikke. Har vi flere chips?". Hvis du synes noget er spændende at beskæftige dig med, så prøv at kalde det: Iver, ihærdighed, ildhu, begejstring eller lidenskab. Af Valdefar. Valdefar.dk

SkodMehSkægtSjovtHysterisk
(23 stemmer, gennemsnit: 4,35 ud af 5)
Loading...

Har du også et hade-udtryk?

Skriv det i kommentarfeltet nedenunder, og så kan det være dit forslag kommer med i næste stribe!

Læs flere striber

Illustration & bestillingsarbejde

2 Kommentarer

Deltag i diskussionen og fortæl os din mening.

Kennethsvar
23. oktober 2018 på 15:07

Seriøst Ingrid? Du r genial!

Ingrid Petersensvar
23. oktober 2018 på 00:07

Seriøst? Som kommentar til et eller andet, men
udtalt som et spørgsmål.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Når du har glemt folks navn text Arkivet TEST: Er du iværksætter?
5.0
js_loader