Glade kunder

Valdefar – Kunder og samarbejde

Valdefar leverer illustration, animation, striber og tekst til ethvert behov. Jeg har samarbejdet med bl.a. Metroxpress, Alm. BrandMeyers, m.fl. Se hvad jeg kan tilbyde dig eller din virksomhed, eller læs videre her på siden for at se tidligere projekter og samarbejder.

MX Metroxpress logo
Kunder og samarbejde – Metroxpress

Metroxpress

I perioden 2014-2015 leverede Valdefar striber og quizzer til den landsdækkende gratisavis Metroxpress (nu BT Metro), først under redaktionen MX feed og efterfølgende MX plus.

Til og med 2016 har jeg desuden løbende leveret illustration til MX til brug i online-tests og konkurrencer.

»Valdefar er en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med. Hans serie om social medie haderen viser hans evne til at tage imod en opgave, lytte til behov og ønsker og så tage det et endnu federe sted hen.«
– Nadia Nikolajeva, tidligere redaktør, MX feed / Metroxpress
Yndlings (Alm. Brand) logo
Kunder og samarbejde – Alm. Brand

Yndlings (Alm. Brand)

Valdefar samarbejdede i 2018 med siden Yndlings.dk, som er et initiativ fra Alm. Brand forsikring, der tilbyder billige ungdomsforsikringer. Her leverede jeg striber og små tegneserier om uheldige typer, der kommer galt af sted uden at være ordentligt forsikrede.

Striberne blev suppleret med enkeltstående, fritlagte karakter-illustrationer til brug på bloggen og i tests.

»Samarbejdet var en fornøjelse, fordi Valdefar hurtigt omsætter en løs idé til et fantastisk kreativt og humoristisk output. Deadlines blev overholdt og kvaliteten var i top, da Valdefar tydeligvis er erfaren i medie- og budskabsforståelse. Den bedste anbefaling herfra.«
– Mie Bilberg, forretningskonsulent, Addition (for Alm. Brand)
Information logo

Informations Medieskole

I forbindelse med Ph.d. cup 2019, skulle Dagbladet Information bruge to animerede explainervideoer, til at formidle nyttige informationer til deres akademiske målgruppe – som fx “Sådan skriver du et godt debatindlæg” og “Sådan får du din forskning ud på de sociale medier”.

Resultatet blev to film af ca. 1 minuts varighed, som både fungerer som små guides i sig selv, men også som teasere for arrangementet. Filmene benyttes på sociale medier og Ph.d. cups website.

»Det er super fedt, og de andre på kontoret er enige! Jeg er virkelig imponeret over hvor hurtig og præcis Valdefar er – og hvor flot resultatet er blevet – det er en fornøjelse!«
– Maja Find, arrangementchef, Dagbladet Information
Droner.dk logo
Illustration & bestillingsarbejde – Regler & fagbegreber

Droner.dk

Droner.dk er Danmarks førende droneforhandler til professionelle. Til brug i et blogindlæg om reglerne for droneflyvning i Danmark skulle der udarbejdes en serie af illustrationer, som både skulle være forklarende, flotte og underholdende, med henblik på at fastholde læseren og hjælpe forståelsen for temaet.

»Flot, kreativt og humoristisk arbejde! LANGT over mine forventninger – der i forvejen var høje! Det som jeg særligt har været tilfreds med, udover selvfølgelig humoren og æstetikken, er det, at Valdefar faktisk har brugt noget tid på at sætte sig ordenligt ind i emnet. Det afspejles tydeligt i figurerne, der hiver det hele op på et ekstra højt niveau.«
– Frederik Skøt, adm. direktør, Droner.dk
Meyers logo
Kunder og samarbejde – Meyers

Meyers

Valdefar har siden 2014 leveret forskelligt illustrationsarbejde til Meyers. Først og fremmest på Roskilde Festival, hvor jeg i fem år har udarbejdet den 48 m2 store facade med illustreret skiltning til festivalens største enkelstående madbod.

Jeg har desuden leveret illustrationer til beklædning af food trucks samt plakater og trykmateriale til Meyers Madhus.

»Vi har i flere år brugt Valdefar hos Meyers til at illustrere vores facadeskilt på Roskilde Festival, med et skævt og kreativt twist. Derudover har Valdefar også lavet plakater med let afkodelige illustrationer, fx “Sådan vasker du hænder”. Vi er altid glade, når Valdefar er med i projekter – han giver en kant i det visuelle udtryk, og overholder deadlines og aftaler – en sand fornøjelse!«
– Joachim Kaarsberg Børgesen, festivalansvarlig, Meyers Køkken
Apple Flower Festival logo
Kunder og samarbejde – Apple Flower Festival

Apple Flower Festival

I 2017 og 2018 har Valdefar leveret plakater og kreativt kommunikationsarbejde til festivalen Apple Flower Festival, der bliver arrangeret af Claus Meyer og Kenneth Bager. Festivalen havde behov for at formidle en masse information om bæredygtighedstiltag og pant.

I 2018 tegnede jeg desuden det officielle kort over festivalen, til glæde for både børn og voksne, der havde brug for at finde vej.

»Valdefars illustrationsarbejde hjalp os med visuelt, at informere festivaldeltagerne om nye tiltag på Apple Flower Festival. Det kreative arbejde fra Valdefar er uovertruffet og samarbejdet er altid ligetil. Vi er meget glade for de ting vi har fået fra Valdefar.«
– Anna Lea Bertelsen, festivaldirektør, Apple Flower Festival
COMA club logo
Kunder og samarbejde – COMA club

COMA club

Valdefar udarbejdede i 2015 den officielle plakat til den legendariske COMA club-begivenhed i København. Plakaten indeholdt en 3-delt guide til festen, som har en masse krav til sine gæster, bl.a. en vild dresscode og skiftende locations.

De forskellige dele af guiden blev ligeledes opdelt i mindre billeder, og benyttet til at promovere arrangementet på Facebook og websitet i perioden op til festen.

»Ifm. Coma Club 2015 lavede Valdefar en føljeton, der skulle besvare gæsternes spørgsmål. Resultatet var enestående og endte med at være ekstremt morsomt og informativt. Processen var nem, og Valdefar forstod hurtigt vores koncept. Arbejdet var professionelt udført og af høj standard, både visuelt og indholdsmæssigt.«
– Christian Dalholt, projektleder & eventkoordinator, COMA club
GoDeed logo
Kunder og samarbejde – GoDeed

GoDeed

I 2017 leverede Valdefar illustration til den danske startup GoDeed, i form af en større infografik, som skulle benyttes på tryk og i en animeret explainervideo. Infografikken blev udarbejdet af Valdefar, og sidenhen animeret af The Color Club. Grafikken fortalte både om funktionaliteten i GoDeeds app, fordelene for brugeren samt virksomhedens mission.

»I forbindelse med udviklingen af vores app, GODEED, skulle vi have lavet noget marketing-materiale til de sociale medier. Vi fik anbefalet Valdefar, som vi bestemt ikke har fortrudt. Ikke nok med at vi fik udviklet noget nær det mest geniale og fængende vi havde set, så overgik det også alle vores forventninger. Han var han med os i hele processen og overholdt alle deadlines. Han kan varmt anbefales.«
– Paul Lyderer, co-founder, GoDeed
Bongorama logo
Kunder og samarbejde – Bongorama

Bongorama

I 2015 designede Valdefar motivet til herreklubben Bongoramas officielle t-shirt. Bongorama er en eksperimenterende social club for den moderne gentleman, der tæller næsten 3.000 medlemmer.

Motivet på t-shirten skulle være tro mod løverne i Bongoramas logo, signalere cool, moderne gentleman mens stregen skulle være legende og classy. T-shirten blev sidenhen sat i produktion og solgt gennem klubbens egen webshop kun til medlemmer af klubben på Facebook.

»Valdefar fik til opgave, at tegne et motiv til en t-shirt, der blev produceret i et mindre eksklusivt oplag til Bongoramas medlemmer. Som motivet viser er stilen spot on på Bongorama-fælleskabet og de værdier broderskabet står for. Tjek med Valdefar, hvis du skal bruge en original streg, der med garanti skiller sig ud og bliver set.«
– Hans, founder, SMTP.dk
Marketsquare logo

Marketsquare

Foruden mit selvstændige virke som illustrator, har jeg et års erfaring som art director på reklamebureauet Marketsquare, hvor jeg bl.a. stod for konceptudvikling, tekst, illustration, film, animation, mm.

Jeg har bl.a. tegnet en lang række ikoner og illustrationer til Grønlands største supermarked, Pilersuisoq, storyboarding til reklamefilm for BR og MENY, animationer og grafik til Berlingske, BT og Sweetdeal, facebook-content til Nordsjö, konceptudvikling for STARK, mm.

Du kan se flere eksempler på reklame og andet kreativt arbejde, jeg har stået bag, i mit personlige portfolio på www.valdemar.dk

Få et tilbud