fbpx
Valdefars tegninger

Om Valdefar

Valdefar.dk drives af Valdemar Alfred, der arbejder som illustrator og animator på fuldtid. Her på siden kan du:

• Læse sjove, små striber
• Se Valdefars portfolio
Få et tilbud på illustration
• Læse om livet som tegner

Valdefar.dk startede i 2012 som en illustreret blog og et fritidsprojekt. Det udviklede sig sidenhen til at blive til en populær webcomic, og i 2014 blev Valdefar et fast indslag i den landsdækkende, og Danmarks dengang mest læste avis, Metroxpress (som i dag går under navnet BT Metro).

Siden 2018 har Valdefar været min fuldtidsbeskæftigelse, hvor jeg har leveret striber, tegneserier, infografik, animationer, explainervideoer og meget andet til både små og store kunder fra hele landet, og har haft illustrationsarbejde i flere danske dagblade, reklamekampagner og i film og TV.

Jeg håber at du enten har lyst til at dykke ned i striberne, høre mere om livet som tegner, eller måske har lyst til at indgå et samarbejde om illustreret indhold til dig eller din virksomhed. Tak fordi du læser med!

Hvem er ham i logoet?

Valdefar i virkeligheden
Foto: Frederic Smith, 2016

Manden i logoet er fra en stribe jeg tegnede i 2013, der handlede om Movember. Den skulle egentlig forestille mig selv, men jeg tegnede værre dengang end jeg gør nu, så den lignede overhovedet ikke (se sammenligning).

Til gengæld gik det efterfølgende op for mig, at figurens udtryk faktisk indkapslede tonaliteten i Valdefars univers meget godt. Sådan en smågnavet, bedrevidende skiderik, der bare er træt af pis, hvad enten det er hvepse på en skovtur eller måden folk laver kødsovs på.

Stamoplysninger

Navn: Valdefar Studio
CVR. nr: 39087804
Adresse: Pile Allé 43, kld. th. 2000 Frederiksberg
Mailadresse: mail@valdefar.dk
Telefon: +45 6056 5328

5.0js_loader×